Blog

A-kasserne klarer sig

a-kassernes udviklingSiden 1995 har de danske a-kasser været i krise. Massivt medlemstab har tvunget a-kasserne til at finder besparelser på deres budget.

Siden 2000 har a-kasserne optimeret deres arbejdsgange og elimineret unødige omkostninger, og det er dermed lykkedes a-kasserne at spare over en milliard kroner årligt. Således er de samlede udgifter faldet fra over 4 milliarder årligt til omkring 3 milliarder årligt.

Morten Kaspersen, formand for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, udtaler at faldet i a-kassernes omkostninger skyldes, at de har strammet grebet om pengepungen, har øget fokus på at nedbringe administrationsforbruget og har indført nye optimerende tiltag på flere områder.
At det er lykkedes a-kasserne at spare over 1 milliard kroner på administration og drift på trods af inflation og stigende medlemstal, viser meget tydeligt at a-kasserne brugte alt for meget tidligere hen.

Ifølge Morten Kaspersen viser udviklingen også, at a-kasserne er meget dygtige og fleksible til at finde besparelser. På grund af de høje udgifter og den ringe udnyttelse af resurserne, mistede mange danskere tilliden til a-kasserne, med det store medlemstab til følge.
De senere år er tilliden fra danskerne vendt tilbage, og på trods af medlemsfremgang er det altså lykkedes a-kasserne at skære deres omkostninger ned til et minimum.

Den øgede konkurrence a-kasserne imellem, har ligeledes haft stor indflydelse på besparelserne i administrationsbudgetterne ifølge Morten Kaspersen. Konkurrencen har også betydet, at a-kasserne har nedsat det beløb de opkræver af medlemmerne til administration.

De dyre a-kasser har sænket administrationsbidraget, mens nogle af de billigere a-kasser har været nødt til at hæve det for at få økonomien til at hænge sammen. Det betyder at der generelt har været en tilnærmelse af priserne mellem de billigste og de dyreste a-kasser, selv om der stadig er stor forskel på prisen for et a-kasse kontingent.

Indenfor IT-området har a-kasserne også opnået store besparelser. Mange a-kasser er gået over til de såkaldte gratis open-source programmer. Det er gratis programmer der tillader a-kasserne at regulere og tilpasse systemet til deres specifikke brug.
Det har sparet a-kasserne for at skulle betale for unikt udviklet software og indkøb af licenser.